Ledhejseporte

Ledhejseporte anvendes i mange forskellige brancher såsom landbrug, vognmandsforretninger og byggebranchen. Ledhejseporte fra Sydvestjysk Portindustri A/S er holdbare, af høj kvalitet og kan fleksibelt tilpasses dine ønsker og behov, når det gælder størrelse, sektioner, farve og materialer.

Det er vigtigt for os, at alle ledhejseporte er pålidelige og virker i al slags dansk vejr. Vores ledhejseporte er særligt velegnede til bygninger, hvor der ønskes et stort lysindfald, som kan være energibesparende. Samtidig giver ledhejseporte optimal stabilitet, og de variable sektioner giver mulighed for at designe ledhejseportens udseende til at flugte med bygningens arkitektur.

Specielt konstruerede porte

Er du på udkig efter en XXL ledhejseport til blandt andet hangarer, tilbyder Sydvestjysk Portindustri A/S specielt konstruerede porte med op til 12 meters bredde og ekstra CMV-forstærkning.

Vores ledhejseporte monteres af egne montører og naturligvis i overensstemmelse med den europæiske CE-NEN standard. Er der i forbindelse med ledhejseportens montage behov for tilpassende smedearbejde, udfører vi naturligvis også denne del. Du får derfor en samlet løsning, når du bestiller en ledhejseport hos Sydvestjysk Portindustri A/S.

I vores brochure kan du finde yderligere oplysninger om de mange muligheder inden for ledhejseporte hos Sydvestjysk Portindustri A/S.