Vores vision, mission og strategi
Det har hele tiden været vores formål at skabe individuelle løsninger, hvor sikkerhed og funktionalitet er i top til både erhverv og privat brug. Dette sikrer vi ved at give faglig vejledning om de bedste løsningsmuligheder til vores kunder, fremstille produkter efter specialmål og løbende udføre lovmæssige sikkerhedseftersyn.
Hos Sydvestjysk Portindustri A/S er både sikkerhed og funktionalitet en prioritet. Da vi har både erhvervs- og privatkunder, varierer det fra projekt til projekt, hvilke krav vores produkter skal leve op til. Vi bestræber os altid på, at vores produkter, såsom brandporte, ramper og sluser, er med til at øge sikkerheden på en arbejdsplads og ikke mindst, at vores garageporte og glas- og rammepartier er både funktionelle og æstetisk lækre.
Vision
At være førende inden for portindustrien og kundernes foretrukne samarbejdspartner ved at sikre fortsat høj kvalitet, pålidelighed og faglig ekspertise.
Mission
at levere professionelle løsninger inden for porte, døre, ramper og sluser mm. til tilfredse kunder i hele landet.
Skræddersyede løsninger til både erhvervs- og privatkunder i hele landet
Hos os er ingen opgave for lille eller for stor!
Vi er med kunden hele vejen – fra de første opmålinger og de efterfølgende produkttilpasninger på værkstedet i Føvling, til den endelige montering og efterfølgende vedligeholdelse.
Det er vores garanti for et færdigt resultat af høj kvalitet, vi kan stå inde for!
Produkter af højeste kvalitet og sikkerhed
Vi holder os løbende ajourførte med nye produkter og udviklinger på markedet for at garantere løsninger af højeste kvalitet, der lever op til gældende sikkerhedskrav.
Af samme årsag udvælger vi grundigt samarbejdspartnere med samme høje kvalitetskrav som vi. Siden 2016 har vi været danske eneforhandlere af GWL-2300 Wheel-Lok, der fremstilles af amerikanske RITE-HITE.
Strategi
Vores strategi bygger på et ønske om at skabe en helhedsløsning for vores kunder i hele landet fra Gedser til Skagen – Esbjerg til København.
Med en stor portion faglig dygtighed og nysgerrighed, leverer vi løsninger af højeste kvalitet og sørger løbende for at følge med i de nyeste udviklinger.